tirsdag den 29. marts 2011

Mandag:
Vi mødte alle sammen oppe på skolen, lidt før 8. Der var en smule kaos, før vi skulle med bussen, og vi var blandet ind i mellem 2 andre HF klasser, som også skulle af sted. Da vi skulle på bussen, var jeg i en blanding af glæde, panik og angst. Jeg løb forvirret rundt, fordi jeg skulle ha' fat i min veninde, som jeg på det tidspunkt ikke kunne se .. Men fik kastet min kuffert på buscheføren, og klemt mig igennem menneske flokken, og hen til min veninde, som døjede med forstuet ben, så jeg greb hendes kuffert, og endnu en gang lod jeg en kuffert flyve igennem luften, og ramme cheføren, hvor efter jeg hoppede ind i bussen. Bussen startede kort tid efter, og landings banen lød navnet: Berlin.
Efter en god køretur, og vi snart var ved endestedet, gad bussen ikke mere, og i protest gik den i stå. Vores klasse blev ført over i en anden bus, som allerede var proppet med de 2 andre HF klasser, heldigvis var turen næsten færdig, så ens sammenklemte baller snart kunne slappe af.
Vi ankom til hotellet, dog uden vores kufferter, som vi først kunne få når den ødelagte bus virkede igen .. Men vi skulle heller ikke bruge dem, da vi bare skulle traske igennem Berlin(8 km, så vidt jeg husker) Efter vi havde været igennem ''hele'' Berlin, kunne vi endelig slappe af, men gjorde vi det? NEJ, vi fejerede ankomsten! Efter et par øl, valgte jeg, og 3 andre at traske af sted. Da vi ikke var kommet for langt ned af vejen, stødte vi på en ung mand i kørestol, som først sagde noget på tysk, hvilket vi ikke forstod, men han oversatte et så til engelsk, så vi kunne være med. Som jeg forstod det først, spurgte han om vi ville skubbe ham over vejen, og vi nikkede alle ja. Nanna greb fast i hans stol, og skubbede ham over, men sandheden slog mig derefter i ansigtet, han ville skubbes hjem! Så vi skubbede ham af sted, og han viste os hen til en kiosk, som vi havde ledt efter. Da vi havde købt nogle øl, og troede vi skulle videre af den vej, sagde han "Hey.. Jeg bor ikke denne vej." Og Tine og min tanke var "Fuck .. Han kidnapper os!" Dog valgte vi ikke at reagere på det, og traskede videre af den rigtige vej med ham. Efter at ha' gået 2km (Vil jeg skyde på) Stoppede han os, og spurgte om han ikke måtte drikke hans øl færdig, før vi hjalp ham ind. De 3 andre får travlt med at snakke på dansk, så jeg tænker "Jeg snakker lidt med David" som vi havde fundet ud at han hedder. Pludseligt siger han "My arms hurts, because i just had so much sex with my ex!" Og der står jeg.. Panisk lammet, og aner ikke hvad jeg skal svare .. Og de 3 andre hjælper ikke, da de har travlt med at diskutere noget andet .. Dog får jeg fremstammet "Øhm ... Okay .. Sounds .. Good?" Det næste jeg husker, er at han vil ind i hans lejlighed, og vi hjælper ham ind, og trasker hjem.

Ingen kommentarer:

Bloglovin

Follow la vie comme freja