"Hvis du skvætter om, og du tænker at dine dage er talte, så vink ikke helt ajour, hjælpen er nær min kære ven!" Jeg er frygtelig stolt over det førstehjælps kursus! Elsk-Elsk-Elsker det altså. Måske efter dette, kan jeg blive superhelt? Det burde overvejes. Så skulle jeg ud, og redde verden fra alt ondskab, sult, mishandling, og ikke mindst misbrug, af mennesker og dyr. Sparke de onde i røven, og rulle dem i det gule sne. Folk ville hylde mig, og jeg ville ikke kunne leve uden folkets taknemlighed. Skjult ville jeg få en antegnelse på magt-galskab, dog bliver det ikke noget problem før den dag verden er perfekt, pga. alle de menneskers liv jeg har reddet, med mine superhelte kræfter. Folk vil blive træt af mig, og jeg bliver ubrugelig, folk glemmer mig, og det slå klik. Min magtsyge vil tage over, og lidt efter lidt vil jeg blive mere og mere ond. Jeg vil begynde at manipulere menneskers hjerner, få mig en hær som vil gå imod "De andre" som jeg vil betegne de mennesker som ikke er med mig. Min hær vil dræbe, og male verden sort og rød. Jeg vil få verden i min hulehånd, og folk vil knæle foran mig, kysse mine fødder. Jeg vil blive så ond at jeg aldrig vasker mine fødder, så når jeg tvinger folk til at kysse dem, vil de få en dejlig smag af muggen ost i deres mund, og smagen vil senere hen vil forvandle sig til svamp. Jeg vil blive rigere og rigere, og verdens økonomi vil gå mere og mere i sink, men det vil ikke komme til at røre mig. Folk vil begynde at gå imod mig, ønske mig død. Men jeg ville bare straffe folk, så de ikke turde se mig falde. Jeg vil tvinge folk til at ikke have nogen mening, for det jeg siger vil være deres mening. De folk der vil gå imod mig, og ønsker at se mig dø, vil jeg straffe, med en straf så udmygende, og modbydelig at de ville tage deres eget liv efter det, og nogen vil tage deres børn med i købet, da deres hjerner vil punktere og slet ikke fungere mere. De vil blive jagtet i deres drømme, og efter noget tid vil de være i en lang psykisk lidelse, og bilde sig ind, at nogen prøver at dræbe dem, og de er ingenting., små uduelige ingenting. De vil ikke turde stole på nogen, og vil se syner overalt, og ende med at tage livet af sig selv, pga. et syn eller bare for at frelse dem selv for frygten. De vil falde som fluer for mig, indtil den dag en ny superhelt endelig vil tage livet af mig. Heldigvis vil jeg ikke blive glemt. - Dog sker det forhåbentlig aldrig, da jeg jo ikke ligefrem har superhelte kræfter.

I dag har jeg udrettet ... Oprydning ... Playstation ... Ellers ... Intet.
Jeg er frygtelig udmattet efter i går.

Stod op kl 6.
Skulle med bussen 7:30.
I skolen fra 8 - 12:30. (Normalt er mine skole dage fra 8 - 15, på nær, hvis der er en blok aflyst, men måtte ''lovligt pjække'')
Kl. 13 til 19:20 var jeg til førstehjælp.
19:30 var jeg hos Eva, som skulle med mig hjem.
19:45 til 20:30 var vi hos mig, så jeg kunne gøre mig klar til fest.
20:30 tog vi af sted til Åle, hvor vi var lidt over kl 21.
(Nu kommer cirka tidspunkterne)
21:02(cirka) - 02:00 til fest.
02:30 på vej hjem fra Åle.
02:40 Mail til Eva
03:00 Seng.

Og kunne ikke sove længere end til kl. 09.
Damn you sove forbandelse!


OG JEG TAKKER DE GLADE SØMÆND FOR EN HYGGELIG AFTEN.
Og et tak til Vinnie Who, Kashmir, The Blue Van, Figurines, The Beatles, The Floor is made of lava, Lykke Li, Kiss Kiss Kiss, TV-2, Cults, Fallulah, De Eneste To, Artic Monkeys, Michael Bublé og så mange flere! Uden jer, ville mine øre være døde af stilhedens ustyrlige larm.