lørdag den 18. december 2010

Kjolen er i produktion! I morgen står der på pigehygge på Kina spisested, og derefter ind på Horsens Ny Teater, for at se William Speakers Spears' Ricard d. 3!

Det var bare en hurtig update, nu til det jeg virkelig ville fortælle!
I går oplevede jeg et mirakel. Ikke et mirakel, hvor jeg overlevede en nærdødsoplevelse. Ikke mirakel som gjorde at jeg blev rig, men mere et mirakel som tændte et lys, og endelig gav mig muligheden for at gjorde noget jeg altid har drømt om.
I was walking down the street, da jeg pludseligt spotter en ung dreng, som før øje på mig. Jeg tænker med det samme "Åh nej, jeg orker ikke at afvise folk der vil sælge trælse brandalarmer, eller få mig ind i DF." Så jeg kigger ned i øjen, og sætter mine fødder parat til en undvigelses manøvre. Dog stopper drengen min veninde Louise, og mig med et "Hvad hedder du?" Jeg stopper op, og svare høfligt at mit navn er Freja, og han siger så "Mit navn er Benjamin." Hvor efter han giver mig hånden, også står vi bare. Der står vi, kigger på hinanden, jeg venter på han forsætter, og han ligner en der venter på at jeg begynder at snakke om noget. Han bryder tavsheden med "Mit navn er så Benjamin." Hvor efter han forsætter "Du har næsepiercing, du ved godt at når man har næsepiercing, skal man være med i Amnesty International." Hele samtalen tager en god omgang, og er VIRKELIG hyggelig!(Sjældent at folk der vil ha' dig ind i klubber, er gode til smalltalk) Vi snakker om Amnesty, om homoseksualitet, verdens grusomheder, og runder skam også skuespil, Speakers Spears, dog ender det hele dramatisk:
Benjamin: "Men du vil gerne være medlem?"
Mig: "Ja! Hvordan?"
Benjamin: "Du skal bare melde dig til ved mig .. Hvor gammel er du?"
Mig: "17 år."
Benjamin: "Ohhhhhh ... Du skal være 18."
Mig: "Jamen!"
Benjamin: "Du kan jo bare melde dig til, når du er 18."
Mig: "... Hvordan får jeg fat på jer? Har i noget papir, eller sådan, hvor man kan kontakte jer?"
Benjamin: "Bruger vi ikke resurser på, men du kan bare finde os en dag."
Mig: "Så når jeg bliver 18 år, skal jeg bare stå her på gågaden, og vente på en af jer dukker op?"
Benjamin: "Bare slap helt af Freja! Vi er her tit."
Mig: "Ja.. Okay så..Så må jeg vente."
Han opfodrede mig til at hænge på med skuespillet, gav mig et råd som hans ven havde fået på en skuespiller skole i England, også tog vi afsked med hinanden, og min veninde og jeg forsatte videre ned af gågaden.
- HVOR VI PLUDSELIGT MØDTE ANNIE OG STILLING! I love that.

Ingen kommentarer:

Bloglovin

Follow la vie comme freja