Denne blog, bliver til at fortælle om mit liv, om min måde at se på verden, mine meninger, oplevelser. Aner ikke om nogen kommer til at læse den, men er ogs' ret ligeglad, for denne blog, er til egnet mig selv, og folk der vil se verden igennem mine øjne.

Jeg starter min blog, på den mest traditionelle måde, ved at præsentere mig selv, og meningen bag bloggen.

Jeg hedder så Freja, og er fra Horsens. Jeg er en pige, som i nok har gættet på navnet, og er 17 år gammel. Jeg mener selv jeg ser på verden, som ingen anden, og jeg nyder det så meget. Jeg er hende den skøre, hende den sjove, med de åndsvage næsten sande historier. Jeg overdriver en del, men folk elsker det. Jeg lever efter ordsproget ”overdrivelse fremmer forståelse”
Jeg nyder livet, trods dens modgange. Jeg elsker at snakke om mig selv, elsker at være midt punktet, elsker at folk griner af mine jokes, elsker opmærksomhed. – Jeg er faktisk ret ego artig, men med charme.

Jeg går i 10 klasse, på en privatskole. Jeg har aldrig haft det så godt på en skole, som jeg har der. Jeg har altid været en lort til dansk, men føler at jeg har indhentet det. Jeg laver alle mine lektier(kikser nogengange i matematik og tysk) Jeg elsker skole, elsker at lære – men elsker allermest dansk.

Jeg går til teater i min fritid, teater er mit liv, hvis jeg nogensinde bliver forhindret i at spille teater, ville jeg miste lysten til at leve. Jeg elsker at være på, jeg elsker rampelyset, elsker at folk ser på mig, men elsker mest at underholde mennesker. Mener selv, at jeg er ret god til faget, og har da hørt det fra en del, at jeg er.

Sidste år gik jeg på efterskole, det var min storhedstid, når man snakker om teater. Jeg savner efterskole livet, savner at kunne hælde shampoo på opholdsrummets gulv, og glide rundt - savner at krævle ind og ud af vinduer - savner at komme i slogskampe - eller, ja - savner efterskole livet.

Mine forældre er ikke stilt, de er nærmest limet sammen, som et nyforelsket kæreste par. Min bror hedder Thor(hahah, ja - Thor - Freja) Han er sammen med en pige, som hedder Sabrina.
Jeg er klart et familie menneske. Min mormor og morfar, de betyder alt for mig.

Så må jeg heller nævne Sali, eller Salleh som jeg kalder hende. - Salleh er min bedsteveninde, mit alt, som jeg udtrykker det, men vi ses stortset aldrig, da hun bor i Århus. Vi mødtes over arto, for 3 år (snart 4 år) siden.