København var fantastisk.

Jeg kommer til at savne de smukke bygninger,

menneskerne som vandrede rundt,

med der glade smil, traksene rundt. 

Jeg kommer til at savne klassens flip over at se Casper Christensen,

deres lys i øjne over at se en kendt,

trods mange kun så ryggen af ham,

og hans følges venner.

Jeg kommer til at savne bænkene,

som klassen slog sig ned på,

når øllen lå for tungt i maven,

og benene ikke kunne mere.

Jeg kommer til at savne gispet som 2.p spyede ud,

da Mogens Lykketoft gik i gennem lokalet, på Christiansborg.

Jeg kommer til at savne musikerne på gaderne,

og festen der startede så straks lærerne gav os fri,

trods mange var ved at dø under undervisningen,

fik alle en fornyet energi, til at give den gas.

Jeg kommer til at savne diskoteket,

som vi endte på, fordi der ikke var bedre den aften,

de gamle mennesker, som kunne ha' været mine forældre,

som så sandelig gav den hele armen på gulvet.

Jeg kommer til at savne udsigten,

fra hotellet, som nærmest var et fængsel,

du måtte ikke besøge nogen, spise eller drikke på værelserne,

og hvis nogen røg, skulle hele klassen, hver enkel person, betale 500 kr.

København var en perfekt tur, dog desværre slog den ikke Berlin, eller London, men det ville være en rejse som jeg kommer til at huske mange år frem i tiden.